Bodil Gardner skriver følgende om sig selv: Jeg har lavet billedtæpper siden starten af 80'erne. Jeg begyndte oprindeligt med keramik, men dels fordi jeg savnede farverne, og dels fordi det var lidt mere acceptabelt at sidde ved stuebordet og sy - ingen kunne jo se, om det var nyttige ting, jeg producerede - begyndte jeg at lave tæpper. I begyndelsen tog jeg dem ikke alvorligt, syede dem blot og havde det rart, viste dem ikke frem. På et tidspunkt - jeg havde da mellem 20 og 30 tæpper - opdagede en god ven dem, og det førte til en række udstillinger. Min begrundelse for at udstille er, at jeg dermed håber at give andre kvinder mod til at udnytte deres kreativitet. De fleste har en symaskine og nogle stofrester - de skal altså ikke ud og investere i en masse dyrt grej. For mig er det overlevelseskunst. Uden mine billeder ville jeg gå til grunde i hverdagen. Dels køber jeg stoffet på loppemarkeder dels får jeg det forærende. Falmet, brugt bomuldsstof er meget smukt og rart at arbejde med. De fleste billeder har et formål og har været undervejs i måneder. Jeg tegner dem aldrig, men planlægger dem grundigt i hovedet, klipper så og sætter fast med nåle. Så går der mange dage, måske uger, hvor jeg flytter rundt på farver og figurer før jeg går i gang med at sy. Ofte går der også lang tid fra ideen til et billede er opstået, til jeg går i gang. Det kan nemlig være svært at finde det rigtige materiale i den rette farve. Jeg har ingen kunstnerisk uddannelse og blev opdraget til at være den praktiske i en kreativ familie, der havde brug for at få opvasken til side. Om mine tæpper er kunst eller ej? Spørgsmålet får jeg regelmæssigt. For mig er det ligegyldigt, hvad de er. Jeg laver dem for min egen skyld, men jeg håber alligevel, at I også kan lide dem. Se mere på www.bodilgardner.dk