Vejle Quilters - Vejle Quilters 2015

Søg
Gå til indhold

Hoved menu:



En gruppe piger, der kaldte sig Vejle Quilters, inviterede til møde på Hældagerskolen (håndarbejdslokalet) mandag den 20. april 1998 for at undersøge, om der var behov for en lokalgruppe i Vejle.
Der kom 66 interesserede den første aften, hvor vi fremlagde de tanker, vi havde gjort os omkring Vejle Quilters.

Den 21. september 1998 var der stiftende generalforsamling og Vejle Quilters var en realitet.

Vejle Quilters har til formål at styrke interessen for og udbrede kendskabet til patchwork, quiltning og applikation. Som medlem kan optages enhver, der er interesseret i patchwork, quiltning og applikation.
Kontingentperioden er årligt 1. september - 31. august.

Vejle Quilters har i dag ca. 70 medlemmer og har udviklet sig til en meget aktiv forening.
Vi mødes mandag aften i ulige uger i håndarbejdslokalet på Hældagerskolen kl. 19.00 - 21.30 og torsdag kl. 9.30 – 13.30 i lige uger i Hældagerhallens kælderlokale, skiftende mellem undervisning og socialt indhold.

Vejle Quilters har i gennem årene fremstillet flere fællestæpper.

Det første var Grundlovstæppet, der blev ophængt i Vejle Kommunes Administrationsbygning.

Grundlovstæppet var udtaget til at repræsentere Danmark ved Quilt EXPO VII i Strasbourg.

Vejle Quilters fik sit eget Logotæppe, der blev præsenteret i Odense til Nordisk Quilte Træf 2000.

Derefter syede vi Hospicetæppet, der var en gave til Sct. Maria Hospice Center i Vejle.
Hospicetæppet var med på en udstilling i Japan i foråret 2002.

Vi har syet en billedfrise over gamle bygninger i Vejle i anledning af Vejles 675 års købstadsjubilæum.
Billedfrisen var en gave til Hældagerskolen som tak for den fine behandling, vi får på skolen og blev overrakt i forbindelse med en stor udstilling november 2002.

Tæppet til Krisecentret blev påbegyndt lige før sommerferien 2002 og i ferien syede 25 medlemmer hver en blok.
I efteråret påbegyndtes quiltningen og tæppet blev afleveret til Vejle Krisecenter i juni.

September 2003 havde Vejle Quilters 5 års jubilæum.

I efteråret 2003 startede 19 quiltere på et nyt fællestæppe – et H. C. Andersen-tæppe i anledning af 200-året for vor verdensberømte digters fødsel.
Vi havde fået tilladelse til at sy nogle motiver efter tegninger af den nu afdøde Mads Stage. Der blev udvalgt 19 primære motiver, der giver et bredt indtryk af forfatterens mange forskellige eventyr, og det færdige tæppe indeholder ialt 23 eventyr.

På fødselsdagen - den 2. april 2005 - overdrages tæppet til Vejle Børnebibliotek, hvor børn og voksne herefter kan gå på opdagelse i tæppet og finde de velkendte eventyr.

I foråret 2005 blev vi opfordret til, at sy et tæppe til Pedermindesskolen´s 40 års jubilæum.
Den 22. december 2005 blev tæppet overrakt til skolen I forbindelse med deres julekoncert.

I 2006 var vi inviteret til at udstille hos Quilterne i Slesvig, og vi blev en slags venskabsforening med dem.

Vi mødtes den 27 oktober 2007 med quilterne fra Ålborg og der blev skabt en venskabsforening med dem.

Et projekt med stjerner gik i gang i 2007 med Ruth Liemann som igangsætter, der var 51 piger som tilmeldte sig.

Den 20-21 september 2008 var der 10 års jubilæum , det blev holdt på Hældagerskolen , med stor flot udstilling med blandt andet mange stjernetæpper syet af medlemmerne , flere gæsteudstiller og mange forretninger.

I 2010 blev et fælles projekt ”sommer i danmark” igangsat af Grethe og Inger, dette tæppe skulle være færdig til Dansk Patchwork´s træf i august i Skærbæk.

Dette tæppe blev siden givet til Vejle Turistkontor.

Fra den 10 maj til den 3 juli 2011 udstillede Vejle Quilters medlemmer med en stor udstilling hos Kunsthåndværkergården i Skovby ved Bogense.

21-22 september 2013 havde vi 15 års jubilæum, med flot udstilling på Hældagerskolen, bl. a. med små huse til en lille landsby og mange medlemmers flotte ting. Mange forretninger var til stede og der kom mange gæster for at hilse på.

Den 29. og 30 september 2018 blev vores 20-års jubilæum fejret med en alsidig medlemsudstilling, der også indeholdt eksempler på to fællesprojekter, medlemmerne havde haft mulighed for at sy bla. Sypigens Tæppe designet af Linette fra Quilt My Design.
Vi havde 3 butikker på besøg med deres spændende udvalg, og medlemmerne havde doneret fine hjemmelavede ting til tombolaen. Udstillingen var godt besøgt, og vores venskabsklub fra Aalborg Patchwork havde taget turen til Vejle i bus.

 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu